Ny indsats skal mindske sygefravær og fastholde borgere i job

JobRask er Erhverv og Beskæftigelses nye indsats, der har til formål at undgå og mindske sygefravær og understøtte borgere og virksomheder i at fastholde medarbejderne i job. Dette gøres med henblik på at forhindre langtidssygemeldinger og højne sundhed, trivsel og velfærd hos medarbejderne i kommunens virksomheder.

Indsatsens målgruppe er borgere, som er sygemeldte, eller er i risiko for at blive det. Der er særligt fokus på sygdomsårsagerne stress/belastningsreaktion og smerter i bevægeapparatet f.eks. i knæ, ryg eller skulder, da det er de to hyppigste årsager til sygemeldinger. JobRask har altså fokus på både fysisk og psykisk sygdom.

Derudover indbefatter målgruppen også kommunens virksomheder.

Der er etableret et særligt JobRaskteam med medarbejdere fra sygedagpengeområdet, bestående af tre specialiserede sagsbehandlere med socialrådgiverbaggrund samt en tilknyttet stresscoach.

Som medarbejder giver JobRask dig:

  • Tidlig indsats, hvis du er sygemeldingstruet og en særlig indsats, hvis du har en af de primære sygemeldingsårsager, som er listet ovenfor - hjælpen kan bl.a. ydes anonymt og på arbejdspladsen
  • Information om, hvad JobRaskmedarbejderne kan tilbyde og hjælpe dig med
  • Hotline til JobRaskmedarbejderne til råd og vejledning
  • Digitale løsninger så som informative videoer om stress, angst og depression

Som virksomhed/arbejdsgiver giver JobRask dig:

  • Tidlig indsats til dine sygemeldingstruede medarbejdere og en særlig indsats til medarbejdere med de primære sygemeldingsårsager eller hvis din virksomhed har flere sygemeldte
  • Information om, hvad JobRaskmedarbejderne kan tilbyde og hjælpe dig med
  • Hotline til JobRaskmedarbejderne til råd og vejledning
  • Digitale løsninger så som informative videoer om stress, angst og depression som er rettet til jer som virksomhed

Læs mere om Erhverv og Beskæftigelses spændende nye indsats ved at klikke her.  

Senest opdateret 20-03-2024