Hvad er JobRask?

JobRask er Thisted Kommunes indsats for at forebygge og forkorte sygefravær.

Når man som medarbejder rammes af udfordringer - hvad end det er på arbejdspladsen eller i privatlivet - så ved vi, at det kan være svært at finde rundt i både lovgivningen og de mange kommunale tilbud, der stilles til rådighed.

Med JobRask ønsker vi at skabe én samlet indgang, hvor du som medarbejder, TR, AMR eller arbejdsgiver kan finde svar på dine spørgsmål og blive guidet til de tilbud, der passer til netop din situation - uanset om udfordringerne er af fysisk, psykisk eller social karakter. Vores hjælp kan bl.a. gives anonymt og ydes på arbejdspladsen. 

Hvad kan medarbejdere og arbejdsgivere bruge            JobRask til? 

I JobRask yder vi hjælp på mange forskellige måder f.eks. ved at:

  • Fungere som sparringspartner for både arbejdsgiver og ansatte
  • Yde tilbud om åben rådgivning
  • Guide ift. det kommunale system
  • Henvise til relevante tilbud
  • Oprette fast track
  • Vejlede ift. kompenserende ordninger – herunder hjælpemidler

Hvem er med i JobRask?

Renée

Jeg blev uddannet socialrådgiver i 2017 og har siden arbejdet med sygemeldte borgere i Jobcenter Thisted. Herudover er jeg TR og har været det siden 2018. Nu er jeg med til at opstarte JobRask.

Fun Fact: Trods min lave højde har jeg fødderne solidt plantet i den jyske muld.

Anni

Jeg blev uddannet socialrådgiver i 2008 og har siden arbejdet med sygemeldte borgere. Jeg startede på Jobcenter Thisted i 2019 og er nu med til at opstarte tilbuddet JobRask.

Fun Fact: Jeg er endnu ikke voksen nok til at drikke kaffe.

Conny

Jeg startede ved Jobcenter Thisted i februar 2024. Jeg har mange års erfaring fra beskæftigelsesområdet og har tidligere arbejdet med sygedagpenge og er nu med til at starte JobRask. 

Fun Fact: Jeg elsker mine gummistøvler og gåture i regnvejr.

Medarbejder i JobRask
Medarbejder i JobRask
Medarbejder i JobRask
Senest opdateret 05-11-2024